Mother Ascend


Denne time er henvendt til mødre på barsel - Du kan medbringe din baby til timen, hvor vi sørger for at skabe et dejligt frirum for jer begge.
Vi ønsker du, som nybagt mor, skal have muligheden for, stille og roligt, at vende tilbage til din praksis og samtidig ikke skal gå på kompromis med den kvalitetstid du og din baby har i barselsperioden.
Du skal ikke tænke på pasning af din baby, da der både er plads til dit barn i salen eller sovende i caféen.





I vores "Mother Ascend" timer er der masser af rummelighed. Vi ved, hvordan ingen dage er ens når man har en lille nyfødt baby - derfor er der plads til jer begge, hvad end du er heldig og får en hel time til dig selv fordi din baby sover, eller du har behov for at forlade lokalet engang imellem for at få dit barn til at falde til ro - der er plads, og tid, til at du kan amme, give dit barn en sut eller lign. 
I selve timen vil vi have stærkt fokus på, langsomt og kontrolleret, at få dig tilbage i form efter fødsel.

Derfor koncentrerer vi også ekstra meget om coren, bækkenet, lænden og mavemusklerne, som kan være dele af din krop der har brug for genoptræning og kærlighed efter alle de omvæltninger din krop har været igennem. 

Ligeledes vil vi give dine skuldre og arme en masse opmærksomhed, da du ofte bærer meget rundt på dit barn, tasker, sutteflasker mm.

Du sidder tit i uhensigtsmæssige stillinger og ammer eller lign. derfor vil dybe stræk og styrke for din overkrop være vigtigt.

Hele omdrejningspunktet for timen er dig og din krop, så du kan give slip på både tanker og opspændthed. 



Du kan købe et specielt "Mother medlem", som er billigere end et månedligt medlemskab og som har nogle fordele for netop dig som er mor på barsel. 





ProTip:

Det er en vigtig del af barslen stadig at socialisere og dele den unikke oplevelse med andre kvinder i samme situation - derfor vil cafeén være åben for dig og din baby, så I kan komme og hygge med andre mødre, få en kop kaffe, lækker juice eller let frokost/morgenmad.




Der er masser af plads til din barnevogn og lign. på gaden og i gården. 
Ligeledes kan dit barn sove trygt i caféen eller et af de stille tilstødende rum, hvor døren kan lukkes så dit barn kan sove i ro og mag imens du dyrker yoga eller får lidt kvalitetstid i caféen med andre mødre, familie, veninder, søskende eller lign.